Nykøbing Sjælland, den 21.5.2012.
Hej allesammen.
Håber I nyder sommeren, som endelig er kommet.
I slutningen af april var bestyrelsen samlet for at planlægge det nye program for 2012/2013.
Til efteråret har vi blandt andet planlagt en aften med oplæg om frimærkepenge i Danmark, inspireret af en lille æske med disse, som klubben kom i besiddelse af i sommeren 2011.
Til denne aften er Kalundborg Frimærkeklub inviteret.
Omkring december vil vi afholde en temaaften omkring julekort.
Vi drøftede også muligheden for at arrangere en fællestur til Frimærkets Dag i Svedala i Sverige lørdag den 8.9. 2012.
Svedala ligger ca. 30 km. fra broen
Der er endnu ikke kommet program for dagen, men da den ligger umiddelbart efter første mødeaften, som er onsdag den 5.9., vil vi allerede nu bringe forslaget frem og hører gerne tilbagemeldinger om forslaget.
Nærmere beskrivelse af arrangementet følger i august.
Der kan ses billeder fra sidste års arrangement på www.sufs.se/sis
På vegne af bestyrelsen
Rita